Hej alle sammen. I går kom jeg hjem fra den mest fantastiske by med den mest fantastiske gruppe, London, Ungdomsskole-gruppen. Det var en fantastisk tur, hvilket lærte mig meget. Det gav mig mod til at stå op for mig selv, ikke at brye ned i de mindste problemer, håndtere verdenen af migselv, snakke til fremmede, som - hvis jeg lader dem ved at være mig selv - snart kunne blive mine venner. Ja, der har været nedture - i onsdags var jeg på Camden Market sammen med mine to coole venner og vi spise noget mad. Åbenbart har der været noget i dem mad, som gjorder at min mave gjorde oprør. Den efterfølgende morgen omkring klokken fem vågnede jeg op (og dette var den sidste dag hos værstfamilien) og havde ekstrem kvalme. Derfor spiste jeg ikke noget morgenmad. Senere på morgenen, skulle vi møde på Norbury station, som vi havde gjort de forrige morgener, og denne gang skulle vi sige farvel til familierne. Så klog som jeg var, tog jeg en plastikpose med mig. Og da vi ventede på toget (med alt vore baggage), kastede jeg op 3 gange - heldigvis i plastiskposen! Og selvom jeg troede det var ovre og det føltes som, besvimede jeg i toget. Det var en forfærdelig følelse. Da vi ankom til hotellet, faldt jeg bare i søvn på min seng, og havde det meget dårligt, feber og koldsved, imens alle de andre var ude og nød det dejlige solskinsvejr op og ned af Oxford Street. Heldigvis var jeg rask nok til at gå på Pub og musicalen - The Lion King (Den var sååå FANTAAASTISK!!)
Nå men. Der har været rigtig rigtig rigtig gode tider og jeg tror denne tur har modnet mig til dette 10-måneders-lange-udveklings-ting. Min morfar har betalt halvdelen, så nu er der ingen vej tilbage. Jeg glæder mig. Men ligenu, kan jeg kun fokusere på min cello og min skole. Jeg er lidt stresset.
billeder fra turen:
 |
| Mig og Schrek - Madame Tussuads. |
 |
| Yummmmiii! |
 |
| Urrrggg, London Eye! |
 |
| Rawr. |
Møs,
Mille
Ingen kommentarer:
Send en kommentar