Introduktion



Mit navn er Mille. Jeg er 15 år gammel. I skoleåret 2012/2013 skal jeg være udvekslingsstudent i Storbritannien, hvor og hos hvem, vides ikke endnu. Jeg har valgt organisationen, Explorius, som kan varmt anbefales! Jeg vil ud og opleve andre forhold, et andet miljø, og jeg vil mest af alt, opleve kulturer og forskellige dele af verdenen. Jeg er helt med på, at det ikke hele tiden kan være den syvende himmel. Jeg er helt sikker på, at dét at være udvekslingsstudent, dét at komme væk og skabe sig nye rutiner samt venskaber og stærke bånd, også samtidig vil hjælpe mig til at finde mig selv. Det vil helt sikkert blive en øjenåbner, og jeg tror at oplevelsen vil gøre mig sjæleligt godt, ment på den måde, at jeg vil finde ro i mig selv. Jeg vil finde mig selv, mine grænser, mine holdninger og argumenter samt mine håndteringer af problemer. Der vil opstå nedturer, men for pokker, det er med til at modne mig under opholdet. Jeg er spændt på forandring, udfordringer, traditioner, op-nedture og nye venskaber.  Jeg er taknemmelig for at jeg får denne mulighed! 
For at lige lave en overordnet beskrivelse af mig; 
Til daglig går jeg i niende klasse på en Rudolf-Steiner skole. Mine hverdage er altid fyldt med fritidsaktiviteter (cello + orkester) og job. Og selvfølgelig er der da altid lige tid til veninderne! Jeg elsker musik, kage, familien+familiehygge, veninderne+venindehygge, dyr, natur, mit spejlreflekskamera, livet, solen, mad, kærlighed, min cello, og mere til (ikke i rækkefølge, tihi). 
Jeg er en seriøs, ambitiøs, disciplineret pige, der samtidig kan have det hylende morsomt. Jeg griner altid, jeg smiler altid og har et positiv syn på livet! 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar