søndag den 26. februar 2012

Hjem, kære hjem


Hej alle sammen. I går kom jeg hjem fra den mest fantastiske by med den mest fantastiske gruppe, London, Ungdomsskole-gruppen. Det var en fantastisk tur, hvilket lærte mig meget. Det gav mig mod til at stå op for mig selv, ikke at brye ned i de mindste problemer, håndtere verdenen af migselv, snakke til fremmede, som - hvis jeg lader dem ved at være mig selv - snart kunne blive mine venner. Ja, der har været nedture - i onsdags var jeg på Camden Market sammen med mine to coole venner og vi spise noget mad. Åbenbart har der været noget i dem mad, som gjorder at min mave gjorde oprør. Den efterfølgende morgen omkring klokken fem vågnede jeg op (og dette var den sidste dag hos værstfamilien) og havde ekstrem kvalme. Derfor spiste jeg ikke noget morgenmad. Senere på morgenen, skulle vi møde på Norbury station, som vi havde gjort de forrige morgener, og denne gang skulle vi sige farvel til familierne. Så klog som jeg var, tog jeg en plastikpose med mig. Og da vi ventede på toget (med alt vore baggage), kastede jeg op 3 gange - heldigvis i plastiskposen! Og selvom jeg troede det var ovre og det føltes som, besvimede jeg i toget. Det var en forfærdelig følelse. Da vi ankom til hotellet, faldt jeg bare i søvn på min seng, og havde det meget dårligt, feber og koldsved, imens alle de andre var ude og nød det dejlige solskinsvejr op og ned af Oxford Street. Heldigvis var jeg rask nok til at gå på Pub og musicalen - The Lion King (Den var sååå FANTAAASTISK!!)

Nå men. Der har været rigtig rigtig rigtig gode tider og jeg tror denne tur har modnet mig til dette 10-måneders-lange-udveklings-ting. Min morfar har betalt halvdelen, så nu er der ingen vej tilbage. Jeg glæder mig. Men ligenu, kan jeg kun fokusere på min cello og min skole. Jeg er lidt stresset.


billeder fra turen:

Mig og Schrek - Madame Tussuads.


Yummmmiii!

Urrrggg, London Eye!

Rawr.




Møs, 
Mille

fredag den 17. februar 2012

London-tur med engelskhold

JEP! I MORGEN - DER SMUTTER JEG TIL LONDON!

Meget spændt, men stresset, meget nervøs! Det skal nok blive godt. Det bliver vildt!
Er nød til at gå. Så spændt! Ha det godt!


Massere af møs,
Mille

lørdag den 11. februar 2012

Cupcakes

Hej! Jeg er glad. Glad. Glad. Så glad at det er tid til at vise dette billede: 





Er han ikke smuk? Sådan et glad og smukt ansigt. Og ved du hvad? Du skaber din egen attitude, og hvis du er glad, vil folk finde dig meget mere attraktiv. Don't Worry & Be Happy. Livet er slet ikke så slemt, der er bare perioder i livet, hvor du finder det mørkt og ulykkeligt. Når perioderne er færdige, skinner alting altid op.



Okay. Måske vil du gerne vide hvorfor jeg er så ekstrem glad. Men det er bare sådan . . . at jeg ikke ved det! Jeg glæder mig bare så meget til min London-tur . . . en uge og så vil jeg sidde med min værstfamilie. Det er sjovt sådan som tiden forsvinder! Jeg kan huske, da jeg tilmeldte mig til det engelsk-hold, der tænkte jeg ''Wow, 6 måneder før afgang. Sikke en tortur.'' Og nu er der kun en uge tilbage. Jeg er så glad og måske . . . er jeg forelsket. Vil ikke snakke om det før det er hundrede procent sikkert!



Nå men . . . I dag lavede jeg mine aller første cupcakes - chokolade cupcakes med 80% chokolade!
De smage så godt! Det er syndt sådan som usundt mad smager så godt. Men du lever kun en gang, ikke? Bare så længe jeg ikke bliver lige så overvægtig som de teenager i ''I Used To Be Fat'', hvilket jeg er laaaaangt væk fra, så er det ok at spise den slags mad en gang imellem.







Med krymmel!









Det var alt for i dag. Kærlighed til folket!

Møs,
Mille


fredag den 10. februar 2012

12

Howdy.

Bekymringerne omkring vaccinerne var unødvendige! Alt er fint nu, og jeg har netop færdiggjort de sidste papirer af min ansøgnings skema. Og mine karaktere er blevet skrevet. Min skole (Rudolf Steiner) giver ikke karaktere, hvilket betyder jeg aldrig har vidst hvilke niveau jeg har været på. Min musiklærer har givet mig 12. Fantastisk, ikke? Jeg var så GLAD!


Ses - møs
Mille

tirsdag den 7. februar 2012

Kiwanuka

Hej! Der er absolut ingen gode nyheder. Jeg joker ikke. Jeg er syg! Og jeg kan knap gå på mit højre ben pga mit knæ. Migræne er på vej og der er så mange ting jeg skal nå.

Nå men, jeg har opdaget denne fantastiske britiske artist, Michael Kiwanuka. Han er meget talentfuld og hans musik går lige igennem hjeret. Normalt er jeg ikke tilhænger af den genre, Soul, men Michael har bestemt ændret det! Han giver mig inspiration.

Ved ikke hvad jeg ellers skal fortælle. Udover denne forfærdelige syg-periode, har jeg det fint. Jeg ser meget frem til vinterferien - LONDON! Sammen med en masse smukke og dejlige mennesker! Jeg håber jeg kommer til at snakke med dem mere end hvad jeg gør nu. Det er sjovt at møde nye mennesker. Heya, London!

Møs,
Mille

fredag den 3. februar 2012

Vaccinationer?

Hej.

Ja, jeg ved det - i går var jeg ekstremt glad. I dag er jeg trist. Jeg har brug for en masse vaccinationer for at  blive en udvekslingsstudent, ellers vil værstskolen ikke acceptere mig. Disse vaccinationer indeholder muligvis mælk og æg. Og jeg er allergisk overfor mælk og æg! Jeg skal indlægges, hvis jeg skal igennem sådanne noget. Nå men, min mor vil ringe til min kontaktperson i Explorius og få råd.

Jeg håber det bliver godt. Jeg håber.

Mille

torsdag den 2. februar 2012

Jeg lever

Jamen hejsa alle sammen.

Stresset tid forude! Jeg giver overhovedet ikke mine lektier et kig - well, jo, men jeg er så fyldt op med alle de ting jeg skal gøre inden 2 uger, at jeg ikke giver mig selv 100% til mit arbejde og lektier. Jeg skal udfylde 13 sider (ansøgnings siderne), få et nyt pass, lave to sider omkring mig selv, få karaktere af min skole, tage fire billeder af mig selv i en speciel størrelse - alt sammen og endnu mere, skal jeg gøre inden to uger. Udover dette, skal jeg til en optagelsesprøve for et gymnasium, så jeg har garanteret en plads til når jeg kommer hjem. Men alligvel spændt!
Alt er fint - man er nød til at elske dette tidspunkt af livet! Alt er så magisk og nyt, mange eventyrer, nye bslutninger og mange andre seje ting. Jeg klager ikke, jeg ville bare ønske nætterne varede længere, så jeg kunne få mere søvn!

Jeg har ikke mere at sige. Skolen er fin. Vennerne er fantastiske! Kommer til at savne dem meget - især min bedste ven. Åha, jeg er nød til at værdsætte tiden med dem inden jeg rejse (jeg ved der er 7 måneder før min afgang, men det er ikke lang tid, når man tænker på at 6 måneder forsvinder hurtigt!).

Jeg elsker elsker elsket livet. Elsker min mor og far. Min bedste ven og jeg elsker mad. Den værste ting i mit liv som jeg kan komme i tanke om, er at jeg er dybt forelsket i en som jeg ikke kan få.



SMIL!


Møs,
Mille